produktionen, forklaret
Forestillingen: cast, numre og historien om skæringspunktet
Nomad er bygget op omkring én enkelt idé — Gran Canaria som mødestedet for tre kontinenter — båret igennem af musik, dans, akrobatik og menuen i fællesskab.
Vælg en dato for Nomad ↗De tre kontinenter på menuen
| Verdensdel | Forløb | På tallerkenen |
|---|---|---|
| Europa | Forret og appetitvækker | Håndlavet italiensk tortello |
| Afrika | Hovedret | Krydret kyllingespyd med couscous |
| Amerika | Dessert | Mango og hvid chokoladebar |
Ideen bag Nomad
Nomad er bygget op om den kulturelle fusion mellem Europa, Afrika og Amerika, der mødes på en vulkansk ø i Atlanterhavet. I stedet for et plot med karakterer er showet struktureret som fire akter med livemusik, dans og akrobatik, hvor hver akt trækker på et af de tre kontinenter, mens en fjerde forbindende tråd binder produktionen til Gran Canaria selv.
Ensemblet
Mere end tredive internationale kunstnere fylder scenen gennem aftenen og arbejder med musik, dans og akrobatik frem for en enkelt disciplin. Kunstnerisk ledelse er ved Israel Reyes, koreografi af Toni Espinosa, musik af Germán García og audiovisuel produktion af Dani Pinedo.
Fire dele, tre kontinenter
Showet varer cirka tre timer i fire dele og bevæger sig gennem livemusik, dans og akrobatik, mens menukortets tre retter følger den samme rejse fra Europa til Afrika til Amerika.
Teknologien på scenen
Sala Scala beskriver produktionen som et show, der bruger den største LED-skærm, der nogensinde er monteret til et middagsshow, og som spiller sammen med scenografien side om side med levende musikere og et stort ensemble — et større teknisk setup end den restaurantformat, som stedet startede med for over tre årtier siden.
En produktion, ikke en enkelt ret
Stedet beskriver menuen som en del af showet snarere end noget, der kører ved siden af: hver ret ankommer på et bestemt tidspunkt på scenen, hvor køkkenet og kunstnerne arbejder efter samme køreplan.
Det, der ikke er en del af showet
Nomad er en iscenesat produktion med et betalende publikum, ikke en kulturel demonstration eller et folkedansertrup, der repræsenterer et bestemt land — betragt rammen om tre kontinenter som showets egen kunstneriske præmis frem for en påstand om en bestemt tradition, det optræder med.